Tekstbaserede rollespil er for mig en social måde at skrive. Jeg får skrevet med andre og er ikke den eneste herre over en historie. Jeg laver historien med en anden. Det er for mig en fantastisk ting.
Selvfølgelig elsker jeg at skrive historier alene, men man kan ikke snakke om den med andre, som man kan med rollespil. Der er vi alle kunstnerne i denne historie. Det er ikke mig der ejer de andres figurer og det gør at man får et helt andet forhold til historien og dens figurer. Også mine egne figurer som jeg vil skrive lidt om i denne blog.
Rollespil er også noget, der har givet mig en meget større lyst til at skrive andre ting. Jeg føler større lethed ved at skrive en sætning. Det er vel også lidt at træne sig selv i at skrive når man skriver rollespil. Det med at man aldrig kan vide, hvad en af figurernes adfærd kan resultere, er ret spændende. Der er andres meninger og jeg kan ikke bestemme helt over historien. Nogle ville ikke synes om det, men det gør jeg. Virkelig.
