Viser opslag med etiketten Film. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Film. Vis alle opslag

4.12.2012

The Hunger Games

Ja, jeg er en af dem der er sprunget på bølgen. Og jeg er blevet hvirvlet rundt i The Hunger Games-havet, og jeg kan simpelthen ikke lade vær med at elske den fortælling. Strømmen har taget mig, og jeg kan ikke kæmpe mod. Egentlig har jeg heller ikke rigtig lyst til at kæmpe imod, for det er simpelthen en genial historie.
I kender vel alle sammen The Hunger Games.
Der bliver snakket rigtig meget om bogen og filmen.
Jeg har læst bind et og to. Har gemt bind tre fordi jeg vil have den til gode. Jeg er nemlig bange for den tomhed jeg vil føle, når der ikke er mere tilbage af historien.
Jeg har set filmen to gange og har taget billeder af hver eneste reklame jeg har stødt på i byen.
Seriøst, I må rigtig gerne læse bogen og se filmen. Vil råde jer til det!

1.10.2012

Så...

Nu er der kommet en virkelig dejlig sang... Selvom den er af Taylor Swift, som jeg nok ikke hører mest af.
Men...


Ja, jeg venter spændt på The Hunger Games-filmen. Og frem for alt - Bliver den god eller dårlig som de fleste andre filmatiseringer af en fantastisk bog? Men når jeg hører den her, bliver jeg virkelig spændt, for den får mig virkelig til at tænke på alle de ting der sker i Dødsspillet.
Men i hver fald: Har du tid, så hør den.
Og nyd den.
For den er faktisk virkelig god.

God fornøjelse.

I kan i øvrigt - hvis I har lyst - stadig nå at melde jer til min give-away. Jeg har afgjort at præmien er en CD, og den bliver efter vinderens musiksmag. 
Skriv til mig her: 
Theresahj@msn.com
Inden den 20/1

7.29.2011

Yndlingsting i ferien

1.#
Mine elskede notesbøger. Jeg elsker at skrive i dem. I min røde karakterbog (øverst). Min tankebog sorte tankebog. Min nye, ekstremt smukke notesbog. Min meget gamle store notesbog jeg plejer at skrive lister eller grovskitser til historier i. Og mig og Sidsels rollenotesbog. Den elsker jeg også bare. Jeg læser i den ret tit, selvom vi ikke har skrevet så meget i den. Den var billig, men jeg kan godt lide det vi har skrevet i den. De ting fylder altid meget i mine sommerferier.
2.#
Min computer, selvfølgelig. Jeg bruger den hver dag. Jeg skriver historier på den. Jeg blogger på den. Jeg læser sære ting på den. Jeg skriver med søde mennesker på den. Den fylder virkelig meget i min sommerferie. Det er der jeg får meget af min musik fra. Det er den jeg bruger når jeg keder mig. Det er den jeg tilbringer mange aftener med. Og det er den jeg bruger til at gøre mine idéer virkelige. Den er virkelig en del af mine ferie og også hele mit liv, for den sags skyld.
3.#
Alle mine bøger selvfølgelig. Dem kan jeg sidde med i hængekøjen og nyde livet med. De kan få mig til at forsvinde helt væk fra den virkelige verden og rejse til en helt anden verden. De kan få mine hænder til at ryste. De kan male tusindvis af smil på min mund. De kan gøre sommerdagene fuldendte og spændende. For det er jo ikke altid at sommeren er lige spændende, men det kan en bog hurtigt gøre noget ved.
4.#
Mine parfumer. Ja, jeg valgte dem kun fordi de vækker tusindvis af minder. Når jeg lugter til dem, husker jeg pludselig en masse ting og en masse følelser, billeder og tanker popper op i mit hoved og får mig til at smile. Jeg elsker parfume fordi de dufter dejligt og fordi de minder mig om dejlige ting. Og de to parfumer minder mig om sommerferier og hyggelige aftener med musik og bøger.
5.#
Mine CD'er. Eller musik i det hele taget. Musik fylder virkelig meget i mine sommerferie. Sidste år hørte jeg hele tiden Emilie Autumn og når jeg hører hendes musik nu, strømmer en masse minder ind i mit hoved. Om rollespil, om smil, om Østrig og lykkelige øjeblikke. Og i år hører jeg stadig musik stort set hele tiden. Musik der måske vil minde mig om denne sommerferie næste år. Jeg elsker musik for at huske mig på glade minder.
6.#
Jeg har valgt mine smykker fordi jeg elsker at pynte mig med fine smykker. Jeg holder meget af min elefanthalskæde. Det var min mormors og den betyder meget for mig. Jeg kan virkelig også lide elefanter. Smykker er bare så elskværdige. Armbånd i massevis. Smukke øreringe. Søde halskeder. Og store, store ringe.
7.#
Mit kamera, selvfølgelig. Åh, det er så dejligt at gå udenfor en solskinsdag og tage en masse billeder. Af alt og alle. At gå hjem og lave sjove ting på billederne. Det er så sjovt at tage nogle billeder selv. For man ser så mange smukke billeder på weheartit og DeviantART og det er sjovt selv at tage et billede man måske kan lide. Det er magisk at tage et billede, der lang tid efter kan vægge gode minder.
8.#
Jeg hører musik på min mobil. Jeg har ingen iPod eller noget, så det er den jeg bruger, hvis jeg vil lukke mig inde i min egen verden i hængekøjen mens jeg læser. Det er også den jeg skriver sms'er med, og det gør jeg rigtig meget. Jeg kan virkelig godt lide at kunne skrive med folk hele tiden. Jeg bruger min mobil rigtig meget og også den fylder rigtig meget i min ferie og også i mit liv.
9.#
Film. Når dagene var grå, og der ikke er så meget at lave, sidder hele min familie og ser film. Rigtig mange film. Film om kærlighed, film og ærlighed. Sjove film, sørgelige film. Film der får mig til at le eller græde. Jeg har set rigtig mange film i sommerferien. Og jeg elsker de to film på billedet. Avatar og Juno. To vidt forskellige film, der også vækker minder. Jeg elsker ting, der vækker minder. Men film har gjort min sommerferie lidt mere farverig, når dagene har været grå.
10.#
Og til sidst mine fine tasker. Denne taske kan jeg så godt lide. Den har jeg gået meget rundt med. Med mit kamera i. Med alle mulige ting i. Men mine tasker kan jeg rigtig godt lide. Selvom det måske lyder en lille smule tøset... Men denne taske holder jeg så meget af. Jeg synes en er så flot og blomstret!

2.03.2011

Blogchallenge 3

Top 10 over dine yndlingsbøger eller yndlingsfilm.

Der har jeg jo allerede nogle top 10'er. Dem kan i se under top 10'erne.

2.01.2011

Blogchallenge 1

Hvilke 3 materielle ting ville du tage med på en øde ø, udelukkende?

Av. Den sved.
Nu vil jeg tænke på den film jeg så en gang. Cast Away. Den var faktisk rigtig god. Jeg husker at han havde en bold. Han lavede et ansigt på den og den blev hans bedste ven i al ensomheden. Hvis jeg skulle være alene på en øde ø i måske flere år ville jeg rigtig gerne have sådan en bold. Men man kunne egentlig bare bruge en anden genstand...
Jeg skrev også en gang en robinsonade. Der var det ti ting, hvilket var en del nemmere. Men... Jeg husker noget med tændstikker. Det er bare ikke særlig klogt. Man løber jo tør for den slags ret hurtigt. Måske et fyrtøj. Noget varmende, tøj... Det er svært. Vi mangler jo ikke noget i vores hjem. Vi har faktisk alt hvad vi kunne ønske os.
Men det skal i hvert fald være noget praktisk. Noget der kan være praktisk længe.
1. Et fyrtøj
Hvis jeg strandede ville jeg være glad for at have en mobil så jeg kunne ringe hjem. Men... Jeg ved ikke rigtig. Signalet...
En kniv kan være rigtig praktisk. Ham i filmen var virkelig afhængig af sådan en. Han havde så ikke en. Den ville man kunne bruge i rigtig mange situationer. Og bliver den lidt sløv med tiden er den stadig bedre end en flintesten.
2. En kniv.
Hmm.... Jeg ved det ikke. Jeg vil ikke tage noget, der ikke er helt så praktisk. Jeg tror jeg vil have en dukke med, som jeg kunne snakke med. Jeg ved godt at det lyder mærkeligt, men der er så mange ting man kan bruge i naturen.
En dukke. En ven ville være så vigtig i et ensomt liv på en øde ø.
3. En dukke eller lignende.

Her er et billede af mig efter en time på en ø:
Træhuset i boggrunden er et jeg har bygget.

12.23.2010

Top 10 - Film

Her er der endnu en top 10 for de film jeg bedst kan lide. Det bliver svært for mig...

1) Eternal Sunshine Of The Spotless Mind
2) Avatar
3) Walk The Line
4) Forrest Gump
5) The Hurricane
6) To Verdener
7) Coraline
8) Precious
9) Stardust
10) Det Gyldne Kompas

Jeg kommer til at lave flere top 10'er med film, for den er ikke helt rigtig. Kan bare ikke gøre den mere rigtig lige nu...

12.20.2010

Eternal Sunshine of the Spotless Mind


Handling
Lidt kedelige Joel Barish (Jim Carrey (Surprice!)) og sindsforvirrede Clementine Kruczynski (Kate Winslet) stifter et lidt underligt bekendskab, da de møder hinanden helt tilfældigt. Skønt de er to modsætninger er de uforklarligt nok utrolig tiltrukket af hinanden. Selvom de tilsyneladende ikke er klare over det er Joel og Clementine gamle kærester, der netop er blevet skilt efter 2 år sammen. Ikke lang tid før de møder hinanden i toget har Clementine nemlig taget det svære valg at glemme Joel, ved at hyre et firma kaldet "Lacuna" (Der betyder mellemrum eller manglende del. Altså et firma der fjerner bestemte ting fra folks hukommelse) til at fjerne alle erindringer om hendes kæreste. Da Joel opdager dette vælger han at gøre det samme og derved gå i gennem processen selv, som tages mens han sover i sit ejet hjem.
I det meste af filmen følger vi Joel. Vi følger hvordan hans erindringer langsomt bliver slettet fra hans hukommelse, baglæns. Vi går igennem hans minder fra da han så Clementine for sidste gang til den første. Når Joel ser alle de fantastiske, uforglemmelige og glade minder han har haft med sin livsglade kæreste, kæmper han for at beholde mindst et af det, for alt i alt elsker han stadig Clementine.

Min mening
Jeg synes alt i alt at det er en fantastisk film. Den er original og virkelig hjertegribende. Dog er det en meget forvirrende film og jeg måtte se den et par gange før jeg rigtig forstod den. Jeg synes at personlighederne i filmen er nøje gennemtænkt, hvilket filmen selvfølgelig også er. Jeg har selv set den rigtig mange gange og jeg er stadig ikke træt af den. Nu hvor jeg forstår den hundrede procent, kan jeg også koncentrere mig mere om deres forhold og gå ordenlig i dybden. Første gang jeg så den var den ikke lige så god som anden gang... og trejde og fjerde osv. Den bliver nærmest bedre for hver gang jeg ser den. Det af den er så original gør at jeg synes den er meget mere værd at se. Det er ikke bare sådan at man kan se en anden film, der minder så meget om den, at det ville være som at se den samme film. Den er ikke ligesom alle andre amerikanske film, der handler om det samme og slutter på samme måde. Jeg er selv meget overrasket over sammensætningen af hovedrollerne. Jim Carrey, der normalt spiller sjove roller, formår virkelig at få spillet rollen, som den lidt "nederen" Joel, rigtig godt. Kate Winslet spiller som sædvanlig bare lige i top, og hun er oven i købet virkelig smuk med de mange hårfarver!