Skævt nok

Det er altid skævt. Det har det altid været. Jeg kigger tit på det om morgenen i støjen fra kaffemaskinen og Go’ Morgen Danmark mens jeg spiser en krydrebolle. Det er bare skævt. Gad vide, hvornår nogen vil rette det, så det ikke længere er skævt. Jeg har tit overvejet at gøre det, men lader være. Jeg vil vente til en anden gør det. Bare for at se, hvor langt tid der går.

Det er egentlig ret grimt. Det er dystert. Det ligner bare en barnekrussedulle lavet mandag morgen i børnehaven på et tilfældigt stykke papir med nogle mørke farver. En rigtig kunstkender ville måske have en masse andet at sige om billedet. Måske symboliserer det noget. Jeg ved det ikke. Jeg ser kun, at det er skævt. Men ingen kommenterer at det er skævt. Ingen retter det. Skal jeg absolut gøre folk opmærksom på det? Skal jeg absolut rykke snoren på bagsiden til det rette sted på sømmet?

Nej, det skal jeg ikke. Jeg vil vente til nogen lægger mærke til det. Men folk går bare rundt. Folk er travle, folk læser aviser, folk skriver mails, folk laver kaffe. De ser ikke det skæve billede med den sære, dystre barnetegning. De ser ikke over deres egen computerskærm.