Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen
Forlag: Høst og Søn
Sidetal: 323
Andre bøger i serien:
- Djævelens Lærling
- Dødens Terning
- Ondskabens Engel
Filip er nu skyld i, at en meget særlig fyr, nemlig Søren dør før han egentlig burde. Søren der i virkeligheden skulle have været Djævelens Lærling. Derfor må Filip vende tilbage til Helvede for at finde ham, hvor han hurtigt opdager, at Helvede har ændret sig meget i den tid han havde været væk.
Og det er desværre heller ikke så nemt at finde Søren som han troede. For han er ikke i Helvede eller Himlen. Derfor må han på en lang og farefuld rejse rundt i mange dødeverdener med hans veninde Satina. Hvor han både møder Gud og andre guder.
"Hvad er meningen?" spurgte han og så på Guds spejling i vinduet. "Hvad er meningen med livet?"
Jahve lo stille. "Det var vist ikke det, du egentlig ville spørge mig om," sagde han. "Men jeg skal da gerne svare. Jeg ved, at det spørgsmål altid har plaget mennesker, men svaret er nu såre simpelt. Ser du, meningen med liver er såmænd..."
I det samme lød der et gevaldigt brag, der fik både Filip og Gud til at spjætte af forskrækkelse.
Og vi fik aldrig noget svar fra Kenneth Bøgh Andersen...
Det er bare ét af de eksempler, der får mig til at grine. Det er nogle meget humoristiske bøger han har skrevet, men jeg synes bestemt ikke, at det var den bedste. Kærlighedsscenerne ødelagde det lidt for mig. Men ellers... Den er virkelig fangende og underholdende.
Jeg synes, at jeg gentager meget fra de andre anmeldelser når jeg siger, at den er god, og den er velskrevet og så videre.
Men jeg vil ikke sige den er for alt for små aldre, da den alligevel tager nogle alvorlige emner op. Som for eksempel, hvad der sker når man dør.
Hans serie "Den Store Djævlekrig" har virkelig underholdt mig, og jeg kan ikke vente med at få fingrene i den sidste.
2 ORD:
God anmeldelse. :)
Tak, da :)
Send en kommentar