Jeg savner ferien, selvom den lige er sluttet. Jeg savner at være sammen med folk jeg har noget til fælles med. Jeg savner folk der lytter interesseret til det man snakker om og forstår hvad det er jeg siger. Jeg savner at være sammen med dem jeg savner. Jeg savner de lange gange med de nøgne murstensvægge og de skarpe lys, der kastede skygger på det grå gulv. Jeg savner at åbne og låse døre hele tiden. Jeg savner at være op til klokken 3 om natten og falde halvt i søvn i en gymnastiksal med snak i baggrunden. Jeg savner at snakke om ting, der betyder noget for alle parter. Jeg savner at spise mad med forskellige mennesker hver dag og have det lige sjovt uanset, hvem det er. Jeg savner at skrive, skrive, skrive og bagefter få fortalt, hvad folk synes om det. Jeg savner at sove i en mærkelig sofaseng og gå ture til slikbutikker. Jeg savner at høre "Brown Eyes" i parken og kigge ned på nogle hvide svaner. Jeg savner at fjolle med folk og snakke, snakke, snakke, men stadig blive hørt. Jeg savner at skrive sære citater i notesbøger. Jeg savner at bande på bornholmsk og snakke på jysk. Jeg savner at glemme tid og sted, men bare grine. Jeg savner at glemme alle bekymringer. Jeg savner at drikke te og høre god musik på en andens iPod.
Jeg savner at have overskud til at gøre alverdens ting.
Springe af latter for eksempel.
3 ORD:
Hvor smukt ..
Jeg savner med dig.
Tak for kommentarerne :)
Jeg er glad for at jeg ikke er den eneste, Sidsel.
Og tusind tak, Johanne.
Send en kommentar