Da jeg lærte tekstbaseret rollespil at kende havde jeg en følelse. En følelse jeg lige fik tilbage, da jeg læste mine første rollespilsindlæg. Jeg må sige at den følelse og stemning jeg havde var helt speciel. Jeg husker at jeg syntes det lød meget mærkeligt det med at skrive et rollespil. Enten spillede man rollespil eller også... spillede man det. Man skrev det da ikke! Jeg husker at da jeg skrev rollespillet skrev jeg ikke rigtig som om det var en historie. Nærmere som om jeg spillede teater eller spillede rollespil i en skov. Eller sådan havde jeg følelsen af at jeg spillede rollespil. Det var helt nyt og mærkeligt for mig. Jeg skrev i chatboxen med de 3 andre jeg spillede rollespil med og vi skrev frem og tilbage. Jeg frygter at det aldrig bliver som dengang. For det første er en af personerne, der var med, holdt op med at spille rollespil. For det andet er chatten aldrig aktiv. For det tredje er der kommet mange flere med i rollespillene og det er blevet et kæmpe rod. For det fjerde er der mange der højest har lyst til at skrive et indlæg om ugen og de har ikke lyst til at skrive frem og tilbage en aften. Man burde finde sig en ven på en rpg-side, man kunne spille email-rollespil med. En der virkelig havde tid og lyst. For jeg savner virkelig måden det var på dengang!
0 ORD:
Send en kommentar