Mig og noveller #2

Her er fortsættelsen:

- Meningsløst Bankeri

Denne novelle kom ud af det blå fordi jeg begyndte at stille mig selv spørgsmål. Jeg spurgte mig selv om jeg troede på. Så begyndte jeg at forestille mig et spil. Med en kop der igen og igen blev banket ned i bordet, mens en ung mand bliver ved og ved med at spørge, hvad manden på den anden side af bordet tror på. Igen og igen svarer han: "Nej..." For mere er der ikke at sige. Den unge mand bliver ved. "Nej..." siger den anden. Det sidste spørgsmål den unge mand stiller er "Tror du på magi?" og den anden svarer atter "nej...". Den unge mand slår med terningerne i koppen, får kun seksere og får alle øjnene til at forsvinde. Han spørger igen. "Tror du på magi?" og den anden svarer "ja..." for mere var der ikke at sige.

Denne novelle er jeg ikke færdig med, men jeg tror at jeg bliver det. Jeg er ikke nået så langt og den er - som titlen siger - meningsløs. Jeg er ret sikker på at jeg får den færdiggjort.

- Offer

Denne novelle har mange sagt var godt skrevet, skønt den bare kom spontant. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle skrive om i starten. Det kom bare. Jeg prøvede at lave lange, beskrivende og skarpe sætninger. Sådan nogle sætninger der skal spyttes ud af oplæseren. Jeg er ikke færdig med den og jeg tvivler på at jeg bliver det, da jeg er bange for at ødelægge den.

I starten hører man skrigende mennesker og gøende hunde. Midt i mængden af løbende mennesker ser man en lille pige der græder hjerteskærende. Ingen kan høre hende, ingen bemærker hende - Hun er forladt af sine forældre der var omkommet, blevet til en støvsky. De var simpelthen blevet dræbt at en bombe. Hun græder og græder. Hun er helt alene. Hendes søskende er alle døde. Mere har jeg ikke skrevet, men jeg tror at den slutter med at en af hendes søskende finder hende. En overlevet.

- Workshop

Denne novelle kom til mig mens jeg sov. Jeg drømte om en klasse i et meget underligt lokale, hvor jeg var vikar. Det var noget med nogle kvadratiske trækasser i stedet for borde. I min novelle er læreren ikke mig, men en langhåret mandlig lærer. Han elsker at se blod og død og den klasse han skal undervise, kommer så sandelig også til at se dette. I normale klasser kommer man på et tidspunkt til at dissekere frøer eller grisehjerter. I denne klasse skal de dissekere mennesker.

Jeg håber virkelig at jeg bliver færdig med den, men hver gang jeg skriver videre på den går den over grænsen. Det virker i forvejen grænseoverskridende at dissekere mennesker, men for mig kommer den først senere. Jeg holder meget af idéen om sådan en mærkelig klasse og en klam lærer. Synes den blev rigtig god til at starte med, men jeg gik i stå. Jeg har senere lavet et rollespil der er inspireret af denne novelle.

Det var næsten alle de noveller jeg har skrevet gennem tiden. De andre synes jeg er så dårlige, at jeg ikke vil vise dem.