Once upon a time...

Nu er det snart jul og sneen ligger over det meste af Europa. Al den snak om global opvarmning lyder som store løgne, tidligt om morgenen eller bare resten af dagen, når vi mærker den bidende kulde, der sniger sig igennem vores varme overtøj. Når jeg selv sidder i mit varme hjem ved min computer og skriver med andre, på noveller eller historier kommer så mange tanker til mig. Jeg spekulerer rigtig meget over mange ting. Jeg grubler over ting der aldrig før er faldet mig ind. Mærkeligt tanker bliver lukket ind når jeg ikke bliver tvunget til at gå udenfor fordi "vejret er så dejligt!". Det er koldt og selv min mor vil ikke få mig ud i kulden. Det er dejligt at have fred til at opfinde ting at skrive nu hvor jeg er stoppet med at skrive på min historie. Måske kommer jeg tilbage til den, men jeg tror det ikke. Nu vil jeg hellere begynde på noget endnu bedre. Noget mere genialt og originalt, som folk ikke kalder "en efterligning af den og den bog". Det er ret irriterende hele tiden at være bange for at tingene ligner en anden bog. Der er altså skrevet for mange bøger! Jeg drømmer meget om at starte en ny genial historie der aldrig er set før. Jeg hader virkelig når jeg starter på en historie jeg aldrig før har set og efterfulgt finde ud af at der er en historie der ligner den rigtig meget. Det skal bare ikke ske.

Nu hvor jeg ikke skriver på Hell (Min historie jeg skrev på før, som lignede en anden for meget) har jeg en ny genial historie at skrive. Jeg vil aldrig skrive på flere ad gangen. Det går altid galt.