Masker

Masker. Masker som...?

En maske som udklædning? En maske som en måde at skjule dine følelser? Hmm...

Tænker jeg maske tænker jeg sådan et smilende vrænget fjæs med mange farver man dækker sit ansigt med. Måske fordi man bag masken er ked. Aner det ikke. Men i hvert fald er det det jeg tænker. Masker er til dels også ret skræmmende. Det er en genstand mange bruger i gyserfilm fordi de netop altid er smilende uanet ejerens humør. Er du en morder med en glad maske synes jeg i hvert fald at det er lidt klamt. Så falsk og hæsligt.

Jeg synes det er cool at skrive om. Jeg synes det er cool. Da jeg var lille var jeg bange for masker, men nu leger jeg med frygten.

Jeg kan huske at vores "djævlemaske" vi har hængende endnu, skræmmede mig meget. Jeg var aldrig bange for at den ville komme og hjemsøge mig i mine drømme. En dag da jeg sad og kiggede i en billedbog, da jeg endnu ikke var så gammel i min køjeseng, kom min far listende og da han gav sig til kende med et "Buh!", blev jeg virkelig bange. Han havde den hæslige maske på. Jeg kunne have givet ham én på skalden. Jeg tror endda at jeg græd og min far måtte trøste mig. Jeg blev meget bange.

Men nu... Nu synes jeg bare at en god og uhyggelig historie om en maskeret morder eller lignende ville være fed at læse/skrive om.

Idé til emne: Sidsel - 28 skridt til døren