Titel: Gudløs
Forfatter: Josefine Ottesen
Genre: Science Fiction
Forlag: Høst og Søn
Forlag: Høst og Søn
Hjerter: ❤❤❤❤❤
Andre bøger i serien:
-Golak
-Genfødt
Stjæler lige lidt fra bagsiden:
Jonah har fået alt, hvad han kunne ønske sig, men samtidig indser han, hvor afgrundsdyb kynismen er i den enklave af kunstigt liv, der går under navnet By 21. Han må væk, men uden for muren ligger et dødsensfarligt, lovløst land.
Rundt om ham havde de sorte fugle allerede kastet sig over ligene. En pludselig længsel efter at mærke de hårde næb og de skarpe kløer mod sin hud prikkede i hele hans krop, og han lukkede øjnene og lod sig falde fremover. Nu kunne han endelig være til nytte i livets kredsløb, var hans sidste tanke inden han mærkede tyngden af den første fugl, der landede på hans ryg.
Der vandrer han rundt. På vej tilbage til landsbyen, han før var flygtet fra, for at finde ud af, at den er endt i kaos på grund af ham. Han har intet hjem. Der er ingen der elsker ham. Han hører ikke til nogen steder. Og han har intet at tro på, intet at klamre sig til.
Jeg kunne ikke rigtig slippe den, da jeg først var begyndt. Den hev i mig. og jeg kunne ikke slappe af, hvis ikke jeg sad og læste den. Handlingen fangede mig lige fra start. Jeg kunne slet ikke standse.
Den gjorde et fantastisk indtryg på mig, ordene, tankerne, handlingen, menneskerne, universet - det hele. Hvis bare jeg var så genial. Hvis bare jeg havde fundet på noget så gennemtænkt, så betagende, så barsk.
Da jeg åbnede bogen, græd jeg inden jeg havde læst ti sider. Hvert en sætning i bogen var både rørende og ufattelig sørgelig. Handlingen var så barsk. I de andre bind var Jonah kynisk og følelseskold, men i Gudløs, kommer hans følelser for alvor op til overfladen. Og det knuste min følelsesløse facade at se, at Jonah også bare var er menneske med følelser. Han er et menneske, der bare vil elske og blive elsket. Han vil bare gerne høre til.
Den var virkelig fantastisk at læse. Den levede virkelig op til mine tårnhøje forventninger. Selvom jeg var vred på ham, fordi han forlod sin by. For mens jeg havde ventet, havde jeg selvfølgelig forestillet mig, hvordan slutningen ville blive. Men jeg er virkelig lykkelig for, at den ikke endte som jeg troede.
Den er ikke til små børn. Den er virkelig ikke for sarte sjæle. Jeg ved godt, at det bare er en bog, men den skal ikke læses af folk, der ikke forstår den. Man skal forstå den. Det er uendelig vigtigt, at man forstår den bog. Den har en skjult budskab. Den har mange budskaber.
Tak, for en betagende god bog, Josefine Ottesen!
_____________________________________
_____________________________________
0 ORD:
Send en kommentar