Når tanker og regnvejr mødes på midten

Det var helt mærkeligt at komme i skole igen, selvom det var en meget kort ferie. Vejret var fantastisk og som sædvanlig havde jeg en rigtig god dag.
Denne gang var det med en lidt sær mine, at vi forlod skolen endnu en gang og cyklede hjem.
Vi er begyndt at tælle ned, og vi begynder at give hinanden løfter.
Vi skal aldrig nogensinde ændre os - Vi skal altid være os uanset, hvem vi bliver sat sammen med næste år. Men jeg tror, at jeg er den eneste der er sikker på at jeg i hver fald aldrig ændrer mig. Jeg vil altid være mig, for det synes jeg er bedst.

Hvor var vejret dejlig!

Men pludselig skete der noget fuldstændig sindssygt. Det gik så stærkt.
Vejret skiftede fra varmt, vindstille og klart, til koldt, blæsende, regnende og tordende.
Lynene, der buldrer noget så frygteligt, lyser ind i mit værelse, som kun er belyst af min lille computer. Ja, nu sidder jeg på mit værelse og tænker på alt, hvad man nu tænker på mens det regner og skriver med den søde fyr fra klassen.
Ham der bare giver de bedste kram og jeg ved at han også kan lide det.
Det er ham den høje, slanke, mørkhårede fyr som jeg tit veksler blikke med.
Ham der også skriver til mig, så det ikke kun er mig.