Hvad skal jeg skrive om?

Spørgsmål til jer.

Åh, lige for tiden ved jeg ikke, hvad jeg skal skrive, så nu vil jeg have at I skal skrive.
Jeg lover, at jeg får lidt inspiration inden længe, for jeg skal være sammen med en masse skønne mennesker.
Og jeg skal også til England, hvilket jeg glæder mig meget til!

Hvad er jeres største ønske lige nu?
Og hvad skal I i efterårsferien?

Farvel

Jeg siger farvel lidt for meget. Men jeg mener det vær gang. Og hver gang gør det ondt. Lidt for ondt.
Jeg hader farvel. Især når man skal sige det så mange gange. Det tager mig for lang tid at komme over det.
At det er farvel.
Sådan farvel.
Og måske på gensyn.

Jeg keder mig

Jeg er så træt. Jeg forstår ikke det her nye noget på blogspot. Jeg tænker for meget på ting der gør mig ked af det. Jeg er helt vildt glad. Jeg synes bare at alt fungerer for mig. Jeg føler mig ikke alene. Jeg savner fortiden. Jeg vil have fortiden tilbage. Jeg er virkelig mæt. Jeg er glad for min familie. Jeg elsker mit værelse. Jeg elsker Lady Gaga. Jeg glæder mig til om 7 dage. Jeg glæder mig til på mandag. Jeg vil ikke i svømmehallen i morgen. Jeg glæder mig til min fødselsdag. Jeg kan ikke lide skjulte stjerner. Jeg elsker musik. Jeg hader akavet stilhed. Jeg vil have en kæreste. Jeg vil læse meget mere. Jeg glæder mig til vinter. Jeg burde stoppe med at spise slik.

Men alt i alt er mit humør virkelig blandet.

Fortid - Nutid - Fremtid

Der er sket lidt for meget på et år. Lidt for meget til jeg vil slippe det igen. Lidt for meget til, at jeg vil lægge det bag mig. Men det skal man, ikke? Jeg skal lægge det bag mig. Men jeg vil genopleve alt. Jeg vil mærke det hele igen præcis som det var engang.
Dengang alt var bedst. Dengang alt var godt og der ikke gik noget galt. Dengang jeg gik i punkertøj eller prøvede med nogle sikkerhedsnåle og en sort trøje at blive punker. Dengang jeg hørte Emilie Autumn og spillede så meget rollespil, at min mor sikkert har tænkt at jeg var syg i hovedet. Det var dengang. Det hedder dengang. Men der hed det nu. Bare jeg kunne kalde dengang nu. Bare lige genopleve det.
Bare én eller to gange.

Lige ny er jeg virkelig, virkelig glad for Lady Gaga. Lidt for glad for hende faktisk. Hun giver mig følelsen af, at det er okay at være som jeg. At folde mig ud. For jeg ved at uanset hvad, holder hun af mig som jeg holder af hende. Hun vil altid være der for sine monstre.

Engang i fremtiden vil jeg til England og bo. Men jeg vil også gerne blive i Danmark, hvor alle dem jeg holder af bor. Hvor de taler dansk. Hvor det røde og hvide flag er. Hvor min fortid er. Den jeg ikke vil miste. Men jeg bliver nødt til at lægge fortiden bag mig som alle andre gør. Ellers vil jeg ikke kunne komme videre. Så det vil England hjælpe mig med. Mit elskede England. Der føler jeg mig faktisk hjemme.

Nu har jeg lige sendt et brev til Barometer

Dødens å af Annette Bjørg Koeller

Titel: Dødens å
Forfatter: Annette Bjørg Koeller
Forlag: Høst og Søn
Genre: Krimi, Historie,
Hjerter: ❤♡♡♡♡

Bogen starter da den unge Fria reder en lille dreng op fra denne "Dødens å". Fria er 13 og bor med sine forældre i en lille by i 1800-tallets Danmark. Tit hører den unge pige om mystiske druknedødsfald, der alle finder sted i den samme å og altid med små børn. Fria, der også har mistet en lillesøster til den åbenbart grådige å, begynder langsomt at tro på, at der må være en morder på spil. Men hun er jo bare en mærkelig tøs, der lever med sin sære forældre, der laver øl og se beskidte indbyggere i byen, så hvem gider lytte til hende?

Hun er overbevist om, at det enten er graveren eller landstrygeren. Men hendes bedste ven Stubbe kan ikke lide hendes mistanke til graveren overhovedet, da han snart skal flytte ind og arbejde for ham. 

På bagsiden stod der, at bogen var en spændingsroman, men den kunne være meget mere spændende. Jeg havde en smule svært ved at komme igennem den, fordi den ikke rigtig fangede mig, og jeg savnede lidt tidspunktet, hvor bogen var sådan rigtig spændende. Den var ikke så lang, så man fik alligevel læst den hurtigt, men jeg følte mig ikke motiveret til at læse den, fordi den ikke var så spændende som jeg ville have. Men når man ser bort fra det, var det da en lille hyggelig krimi, der er god at have på hylden.

Hvert kapitel sluttede af med en sort side, hvor der kort stod morderens ord, hvilket jeg syntes var en virkelig god detalje. Det fik virkelig én til at tænke over, hvem det dog var der var morderen. Og der kan man ikke just sige, at den var forudsigelig. Jeg kunne overhovedet ikke gætte, hvem der var morderen, hvilket jo er en god ting i krimier.

Jeg vil sige, at den er til yngre læsere. Det vil sige 10-12 år vil jeg tro, da den ikke er så tyk og sproget ikke er specielt svært at forstå.

Denne anmeldelse kan også findes på http://www.boggnasker.dk