3.30.2011

Karakterer er...



Jeg får ikke karakterer i morgen, for det må man jo ikke før man går i... jeg kan faktisk ikke huske, hvad man skal gå i. Men i virkeligheden er det flødeboller. De lækre flødeboller vi alle kender. De smager rigtig dejligt og er luftige. MEN desværre må man heller ikke have slik eller noget som helst usundt med i skole medmindre det er noget et fødselsdagsbarn deler ud, så vi skal lege at det er flødeboller, som i virkeligheden er karakterer.
Hvorfor kan jeg dog ikke bare få 10 eller 12 flødeboller?!

Fremlæggelse!



Jeg har endelig fremlagt min opgave. Det gjorde jeg i mandags. Det gik godt selvom musikken ikke virkede. Men i det mindste virkede noget af musikken. Witch House-musikken. Mange folk gav mig gode spørgsmål, og jeg kunne svare på den alle, hvilket jeg var ret glad for. Det viser jo at jeg har styr på emnet. Der var en, der spurgte om der var nogle danske Witch House-bands. Det var der. Der var Grill Grill og dem fortalte jeg også lige lidt om. Der var nogle der spurgte om der var nogle nutidige Rock'n'Roll-bands. Det var der, men de er ikke særlig populære. Der var nogle, som spurgte om jeg synes Witch House havde noget med rock at gøre. Egentlig ikke, men man kan snart ikke definere rock mere - Det er så stort og der er så mange undergenre.

Men min stemme og mine hænder rystede ikke. Jeg var afslappet og der var ingen tydelige tegn på nervøsitet, for jeg var ikke nervøs.

3.26.2011

What?! SARAH?!

Hvorfor **** blev det Sarah? Hvorfor blev det ikke Rikke og Trine eller Annelouise? Sarah var blandt de dårligste og hun vandt. Det eneste gode ved hende var hendes selvtillid. Annelouise sang meget bedre og hendes stemme var meget mere behagelig. Hvad sker der for Danmarks musiksmag?

3.24.2011

Billeder














3.23.2011

3900 bøger på et liv?!

Jeg synes på en måde at det er sørgeligt. Jeg læser cirka en bog om ugen. Det vil sige cirka 52 om året. Hvis jeg bliver 75 (Håber jeg bliver bare lidt ældre) har jeg kun læst 3900 plus - minus. Det lyder af mange, men det ville da være fedt at få læst flere!

3.22.2011

Jeg kan godt lide Harry Potter...

Det er et stykke tid siden, men jeg har læst Harry Potter for anden gang. Det var ret fedt at læse den igen og mindes dengang jeg bare elskede Harry Potter. Det gør jeg egentlig stadig, men jeg havde nærmest glemt den.
Men jeg har tænkt mig at læse hele serien igen. Det er først nu jeg genlæser. Jeg har indtil videre genlæst to bøger. Jeg synes det er rigtig godt at genlæse, for det er aldrig rart at glemme bøger man før har kunne lide rigtig meget.

Jeg er stadig vildt glad for dette Harry Potter-univers. Det er så detaljeret og gennemtænkt. Og da jeg læste den var jeg ikke så gammel, så jeg koncentrerede mig ikke så meget om samtalerne. Men jeg fandt ud af at samtalerne er ret morsomme og at karaktererne alligevel er ret gennemtænkte.
Jeg vil snart få læst bind to. Jeg glæder mig faktisk til at få læst serien igen. Denne gang vil jeg måske ikke være såååå fanatisk, men... Få Harry Potter tilbage. For jeg hadede at have glemt den.

3.21.2011

♥Indlæg nummer 101♥

Jeg lytter til musik på min telefon:




Jeg bliver begejstret:




Yeha!:



Uhuuuuuuuuuuuul



Folk, jeg ikke kender:




Mine venner:




3.20.2011

Rain!♥

Det regner ikke, men den er sød.
Og jeg er glad lige nu. Jeg smiler. Og nu vil jeg skrive i min lille bog. Jeg vil skrive alt, hvad der falder mig ind. Jeg har hørt Det Elektriske Barometer. Det har været hyggeligt.
Intet af mit er blevet læst op, men det gør slet ikke noget. For i stedet kunne jeg nyde nogle breve, der var bedre.

Jeg hygger mig. Jeg vil høre Agnes Obel.
Mit værelse er rodet. Min lampe er tændt.

Det skal regne i morgen. Og dagen efter i morgen, så vi alle kan få en sommer fuld af sol og varme.
Jeg elsker sommeren. Jeg elsker solen og jeg elsker regnen.

3.17.2011

My Chemical Romance - Koncert! ♥


Jeg var til koncert i tirsdags. Med My Chemical Romance. Det var virkelig fedt. Han sang ikke fantastisk, men alle festede og jeg havde det vildt fedt. Vi var en masse mennesker, der alle kunne lide My Chemical Romance. Mange var punkere, men det var harmløst. Slet ikke som min mor havde frygtet. Mange af dem var unge og... Havde det fedt. Jeg sang med på alle sangene - kunne dem alle udenad. Sangene var gode og jeg blev næsten rørt, da de spillede "Cancer", hvilket var den første sang jeg lærte at kende med det band. Lyset, lighterne og stemningen...
Efterfulgt kunne jeg ikke høre noget.
Jeg havde ondt i halsen.
Jeg var træt.
Jeg var hæs.
Jeg var tørstig.
Og jeg var glad.

3.14.2011

Kære Gud...

Giv mig lidt inspiration.
Giv mig noget at skrive om.
Giv mig lidt kreativitet.
Giv mig lidt opfindsomhed.
Giv mig nogle idéer.
Giv mig nogle ord jeg kan skrive.

Jeg beder dig!


3.13.2011

Bare for at skrive noget

Så starter Barometer en søndag aften i Marts. I morgen starter en ny uge, og det er jeg nu meget glad for. Jeg har ondt i halsen og er træt af projektopgaver....

3.01.2011

Dødens Terning - Kenneth Bøgh Andersen

Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen
Udgivet: 30/4-2009
Forlag: Høst og Søn
Sidetal: 316
Hjerter:
Andre bøger i serien:
- Djævelens Lærling
- Den Forkerte Død
- Ondskabens Engel

Handling
Efter en hård kamp får Døden endelig dræbt Filip. Den unge dreng skal ned og hjælpe ham. Dødens Terning er nemlig blevet stjålet. Af hvem ved han ikke, og det er det, Filip og hans veninde, Satina, skal finde ud af. Helst hurtigt, for sandet løber. Eller faktisk er mange af timeglassene i Dødens kælder holdt op med at løbe. Hvis ikke de finder Dødens Terning, vil hele verden ende med at blive uendelig, og hvem ønsker at blive udødelige?
Men det er ikke kun uendeligt rindende timeglas, Filip finder i Dødens kælder. Blandt de mange liv timeglassene holder på, gør han en forfærdelig opdagelse.

Min mening
Jeg holder virkelig meget af den serie. Den har underholdt mig meget. Ligesom med den første bog lo jeg og fik tårer i øjnene. Den er så godt skrevet, og ligesom med den første kunne man mærke, at Kenneth nyder at skrive sine bøger. Nogle gør det, fordi det er deres arbejde, og andre kan man ikke mærke skriveglæden på. Rigtig mange. Jeg har aldrig kunnet mærke en forfatters gejst for at skrive i en bog, men med hans bøger har jeg. Måske er det også, fordi jeg har hørt ham fortælle glædeligt om sine bøger. Men ligesom han har nydt at skrive, har jeg nydt at læse hans bøger.
Der er virkelig mange sjove og uhyggelige detaljer i bogen. Han leger med kristendommen og alle de andre religioner. Det er et genialt arbejde.

Skammertegnet - Lene Kaaberbøl

Titel: Skammertegnet
Forfatter: Lene Kaaberbøl
Forlag: Carlsen
Sidetal: 291
Bind: 2
Andre i serien:
-Skammerens Datter
-Slangens Gave
-Skammerkrigen

Stjæler fra bagsiden:
"Du, Davin Tonerre, står nu her af egen vilje?"
"Ja." Min stemme var næsten normal.
"Og du vil ikke vende om?"
"Nej"
"Så lad striden begynde," sagde Helena Laclan og stødte sin stav i jorden med et smæld.

Familien Tonerre er flygtet op til højlandet. Men den hævgærrige Drakan og hans dragehær får mere og mere magt og intet sted er sikkert for Skammeren og hendes børn. Davin og Dina kommer til at kæmpe hårdt, hver på sin måde: Davin med sværdet, og Dina med den farlige skammer-evne hun har arvet af sin mor.

Mening
Jeg synes at den var kedelig. Det tog mig en del tid at komme igennem dem. Jeg synes hele tiden, at der manglede noget, men jeg kunne ikke sætte en finger på hvad. Hendes skrivestil irriterede mig også. Den var lidt for barnligt skrevet og den kedede mig som sagt. Jeg synes ikke på noget tidspunkt at jeg tænkte "Jeg må læse. Jeg må læse. Jeg må læse!". Så den skuffede mig. Det var som om at punktet, hvor det var mest spændende ikke kom. Måske havde jeg lidt for høje krav til bogen, men jeg blev skuffet. Der var mange i min klasse, der syntes at den serie var fuldstændig fantastisk, og det er nok derfor jeg havde tænkt at den var fænomenal. I virkeligheden er det jo en hyggelig børnebog. Ikke andet.
Men nu hvor jeg tænker tilbage på bogen, synes jeg at den lyder som en hyggelig bog. Idéen med en skammer og alt det der lyder da god. Den er sikkert rigtig god til oplæsning. Jeg vil sige at den rette alder for den bog, nok må være 8-10 år. Synes folk skal læse den. Men ikke efter et mesterværk. Så vil den fuldstændig falde til jorden, og det tror jeg blandt andet var mit problem.

Uglies af Scott Westerfeld

Titel: Uglies
Forfatter: Scott Westerfeld
Forlag: People's Press
Sidetal: 335
Hjerter:
Andre bøger i serien:
-Pretties
-Specials

Stjæler lige fra bagsiden:
Tally kan slet ikke vente, til hun fylder 16, hvor hun lige som alle andre i Uglies-samfundet vil få sin operation. En operation, der skal forvandle Tally fra at være Grim og bo i den grimme Uglies-by til at blive forbløffende Smuk. Operationen vil med katapultfart sende hende ind i det højteknologiske paradis, hendes bedste ven, Peris, allerede er flyttet ind i. Modsat Tally, er hendes nye veninde, Shay, ikke helt så sikker på, at hun vil være Smuk. Da Shay en dag forsvinder, lærer Tally en helt ny side af den Smukke verden at kende - og den er ikke køn. Myndighederne stiler nu Tally over for valget med at bringe Shay tilbage eller selv aldrig blive Smuk. Tally træffer et valg, der ændrer hendes liv for evigt...

Denne bog er første bind i serien om Tally Youngblood, der lever i dette samfund, hvor naturens udseende er Grimt og alle skal ligne barbiedukker for at være Smukke. Om Tally, der får at vide, at hun skal vælge mellem hendes bedste veninde og Skønheden. Da hun tager ud for at finde sin veninde finder hun en oprørsgruppe kaldet "The Smoke", hvor folk, der ikke vil være grimme, er samlet i en lille primitiv by.

Jeg synes personligt at den er god og idéen er virkelig god. Man føler nærmest, at vi selv er godt på vej nu med alle de plastikoperationer man kan få. Man kan nærmest få lavet alt. Tænk hvis man var grim når man bare så helt normal ud. Naturlig ud. Selvom man måske var smuk var man ikke Smuk som Smuk er i denne verden.
Genstandene i bogen er ret sjove, men jeg vil ikke sige at jeg synes at det er nogle realistiske ting. Flyvende skateboards, en jakke, der griber før man rammer jorden, nogle små pakker, der bliver til en ret når man putter den i en vandrenser. Men selvfølgelig er det nogle sjove ting og jeg synes bestemt ikke, at det har irriteret mig.
Noget andet er at man hører om er os. Vores civilisation, der var endt som nogle ruiner. Vi bliver kaldt dumme og primitive.
Men egentlig synes jeg slet ikke at den var forrygende. Jeg kom forholdvis hurtigt igennem den og jeg var med i bogen. Men alligevel sagde den mig ikke rigtig noget. Personerne i bogen er lidt tomme og samtalerne er lidt mærkelige. Jeg synes ikke at nogle af personerne virkede særlig kvikke eller havde et særlig godt sprog. Og sproget i bogen... Det var godt, men det sagde mig stadig ikke noget. Jeg tror ikke jeg var så glad for hovedpersonen.
Jeg elsker forsiden og idéen er virkelig god. Jeg synes at hele historien i dens helhed er virkelig god og nu hvor jeg tænker tilbage på den tænker jeg ikke, at den var slem. Den var god, men ikke blændende.