12.30.2010

Tito - Tabt bag en vogn

*Kabung!* Av...?
Nå hva'? Du er rigtig tabt bag en vogn. *Charmerende smil*
*Snøft* Neeeeeeeej...
Bare rolig. Det sker for selv den bedste. *Fastfrosset smil*
Jeg er ikke bare den bedste. Jeg er de bedstes mester! *Rætte ryggen* *Ligne supermand*
*Ryge en lille smøg* Jaja...
Seriøst!
Hvad er dit navn frøken?
Det er ikke Niels...
Nej... Den havde jeg nu regnet ud. Sig nu hvad du hedder og ikke hvad du ikke hedder. *Smil*
... Jeg må ikke tale med fremmede...
Jeg er skam ikke fremmed. Alle i Europa kender mig. Tito Valentine! Siger det dig slet ikke noget?
... Jo.
Nå..? Fortæl nu dit navn og jeg lader dig være.
*Sukke opgivende* Okay... Jeg hedder Theresa.
*Chokeret i sit indre* *Skjule det* Så... Det er dig der har opfundet mig? Du er forfatteren?
*Nikke* Ja! *Supermand*
Jamen så hej.

Gabriel - Kylling (Noj!)

Kæberasler?
*Ingen reaktion*
Riel? *Flamelike*
*Ingen raktion*
Gabriel Jacob Charsy?
Theresa ... Hvad er dit efternavn egentlig?
Ehm... Det har jeg glemt! Hvad med et slag kæberasler?!
Glem det. Jeg slår ikke medmindre... *afbrudt af et blidt bank i armen* Av...?
Kom an, kylling! *kung fu position* *Sige mærkeligt lyde*
*Prikke blidt til*
*Vælte omkuld* Det var unfair! Du... du... du er også meget ældre end mig og... *afbrudt*
Og en dreng.
Jaaaaaaaaaaaaa! *Fladmast af frustration over at tabe*
Du lærer nok en dag at blive en god ...
Kriger? Ninja? Kung fu-mester?
Njaaaaej... Nærmere....
Profet? *Se hans tvivlende utryk* ... GUD?!
Du lærer nok en dag at blive en god husholderske. *Smile venligt*
*Fladmast af skuffelse* *Ligne en grim smiley fra msn*
*Klappe venligt på ryggen*
Tavs...

Mirjam - Comeback

Miiiiiirjaaaaaaam!
... Hvad?
Kom nu frem. Lav et comeback. Jeg savner dig...
Jamen der er altså rart hernede. Du er den eneste der savner mig, så det gør ingen forskel. *Rolig-nu-alt-er-okay-stemme*
Der er da nogle der savner dig! Ej kom nu eller jeg henter dig selv.
... Hvem skulle det være?
Din hund Børge. Kom nu, kardemomme!
Hvorfor kalder du mig kardemomme? *Skræmt*
Fordi du skal lave et comeback i min hjerne og krydre den med kardemomme.
*Mere skræmt* .... D-di-di-din hjerne? Med kardemomme. Hvad snakker du om? *Krympe længere ned i kassen*
*Sukke* Glem det... Jeg har hovedpine.
Nårh ja! Det forklarer alt... *Sarkastisk* *Skræmt*
Kom nu, kære... Ismaskine.
Man får mere hovedpine af is...
Du siger noget...
Kan jeg ikke bare vente med det comeback?
Men jeg savner dig jo, menneske!
Så... Æd en jordbærkage og drik dine sorger ud i rød sodavand.
En eller anden! Hjælp mig!

Prins

Der var en gang for længe, længe siden en...
Ahem...!
Sh! ... En smuk, smuk pige...
A-aheeeeem!
*En lille smule irriteret* ... Med et langt blond hår. Hun...
Halooo?
Hvad nu? Jeg læser!
Hvornår kommer jeg ind i billedet?
Tålmodighed, menneske! Historien er knap nok begyndt.
Det er da også for dårligt...
Du kunne... Præsentere dig selv?
Hvordan det dog?
Du ved... Fortælle hvad du hedder og... *Afbrudt*
Jeg hedder Prins. (Fyldigt punktum, der stopper sætningen fuldstændig. Intet er velkomment efterfulgt)
*Irriteret* OG! Fortæller om sig selv.
*Tøve* ... Jeg er Prins.
Og?
Hvad skal jeg bruge et og til?
Glem det! *Gå opgivende tilbage til sin bog* *Ønske at han gik hun af éns hoved i bare en time... Eller en dag*

En lille præsentation - Moris

En præsentation af min lille Moris. Blogindlægget er dit Moris (Som i "scenen er din")!

Dav. Jeg hedder Moris, men du kan bare kalde mig Jordbær... Eller chokoladekage!
Tsk! Det kan man da ikke hedde!
Det kan man da i hvert fald! Så kan man kan da heller ikke hedde THEresa!
Det er ikke det samme. *Vende sig om og opdage en stor mur tårne sig op over én*
Vær ikke bange... Dræbte jeg dig ville jeg ligesom ikke finde sted mere.
Du siger noget... Du siger noget...




12.29.2010

Top 10 - Rollespilskarakterer (Nu med farver)

Listen har ikke ændret sig siden, men jeg synes det var på sin plads at give dem nogle søde små farver. Nuttede farver...
Jeg vil også lidt skrive kort hvorfor jeg kan lide dem.

1) Moris Anne Neniry
Farve: "Den her... Sjove farve!"
Mød hende på twitter: http://twitter.com/#!/MorisAnne
Jeg tror jeg kan lide hende fordi hun altid er glad og fordi hun er gennemtænkt. Jeg kan altid finde ud af hvad hun ville gøre i den og den situation. Hun er ikke kedelig. Slet, slet ikke...
2) Tito Sean Valentine
Farve: "Mørkegrå... Nydelig farve."
Han er bare aldrig kedelig. Han er faktisk ikke så ringe endda... Han er godt nok lidt for vild med kvinder, men... Det er alle mænd (Dog ikke såååååå meget). Han er kendt blandt kvinderne. Han er nok far ret mange steder rundt i Europa. Kan du se hvor jeg vil hen med det her? Jep. Han er en casanova. Men han er også en dejlig charmør, der ikke altid kan skjule sine følelser. Han er sød.
3) Gabriel Charsty (Han burde få et mellemnavn... Jacob?)
Farve: "En grønlig..."
Tja... Jeg synes bare han er umådelig cute. Måden han ser op til Mark. Han ville aldrig vise hvor meget han egentlig holder af ham. Mark er som en storebror for ham... Han vil aldrig vise sig som et pattebarn. Han tænker meget på at være manddig og hans højde hjælper ikke på det... Desværre. Han er bare sød. Punktum.
4) Monique Giselle Celesté Manon
Farve: "Sort..."
Monique er også bare så cute. Hun er så... katteagtig. Og hendes forhold til Ramen er også bare så sødt.
5) Mirjam (Hun har ikke noget efternavn. Hun burde få sig et!)
Farve: "Lilla. Men... Plejer den ikke at være mere...?"
En gang var hun bare number one over det hele. Men... Nu er jeg lidt træt af hende. Synes bare ikke at hun skal helt ned, for hun betyder stadig noget for mig.
6) Jim Taylor
Farve: "Denne herlige grønne farve? Gerne!"
Jim minder mig om en af de bedste karakterer jeg nogensinde har læst om i en bog. Frederick Garland. Han er faktisk opkaldt efter en der er i den bog. Jim er så skøn! Hans sprog er dejligt, hans personlighed er dejlig!
7) Prins Charming
Farve: "Lyseblå? Jeg troede ellers kun der var noget der hed lyserød..."
Prins er ikke særlig klog og det er sødt. Jeg er sikker på at han ville kunne gå igennem alverdens farer uden at der skete ham en pind. Han er bare så sød!
8) Angelica Lénore
Farve: "Lyserød. Det er også min yndlingsfarve."
Angelica er bare sin egen. Jeg kan egentlig ikke sige hvorfor jeg kan lide hende.
9) Marian Grint.
Farve: "Sød farve..."
Marian er den generte type. Hun snakker ikke så meget og er lidt nærtagende.
10) Silena
Farve: "Er sort optaget?! No!"
Vil rigtig gerne vise omverdenen at hun altså er meget bedre uden Aksel! Kunne bare ikke se det da jeg spillede med hende! Jeg vil bevise at hun var god før! D: (Anden smiley i hele bloggen!!!)

12.28.2010

Kort om Monique


Monique er en karakter jeg har i rollespillet Vath. Har ikke haft hende særlig længe, men jeg synes allerede at hun er blevet virkelig god. Har aldrig lavet en type som hende og har heller aldrig mødt en... Tror jeg.
Jeg synes hun minder om en kat og det var noget, der gik op for mig da jeg var hjemme hos Sidsel. Jeg sad og aede hendes kat, da det pludselig gik op for mig at hun var ligesom en kat. Hun elsker at blive aet og hvis hun kunne ville hun sikkert spinde når hun havde det rart. Hun taler sjældent særlig meget og stiller aldrig spørgsmål. Spørgsmålet "hvorfor" kommer aldrig forbi hendes læber og spørgsmålet har aldrig faldet hende ind. Begynder en at hade hende hader hun også ham. Elsker han hende pludselig gør hun det samme. Hun er god til at få folk til at gøre hvad hun ønsker og ingen ved egentlig hvordan hun gør. Hun elsker at gå på vægge, lofte og tage. Hun er temmelig lunefuld og man kan sjældent finde ud af hende. Hun er ikke sukkersød. Når det gælder folk hun elsker kan hun godt undvære dem, hvis de kan undvære hende. Hun kræver dog at personen giver hende frihed og ikke holder hende i snor. Vil denne person hun elsker lige pludselig ikke have hende mere er hun ikke fuldstændig afhængig af denne. Hun går fra personen kold som is, hvis den anden gør det samme. Når det gælder den slags, har hun ikke flere følelser end den anden. Der er meget få hun stoler nok på til at fortælle hendes dybeste hemmeligheder. Faktisk kun en nu hvor hele hendes familie er død.
Hun elsker at kigge folk i øjnene i lang tid. Selvom den anden måske synes det er ubehageligt.

12.27.2010

Bognyt

Jeg er lige blevet færdig med Pagten med Skandierne og jeg synes bare at den er så god. Jeg læste til langt ud på natten, da den var så spændende at jeg ikke kunne slippe den. Jeg anbefaler Skyggens Lærling til alle der ikke har læst den! Gå ikke forbi den serie.
Nu er jeg begyndt på Kadaverdoktoren af Lene Kaaberbøl, som jeg fik i julegave. Jeg blev overrasket allerede fra starten over måden den var skrevet på. Den er skrevet meget bedre end Skammer-serien. Det er jo også en voksenbog og Skammer-serien er jo en børnebog, men det er mærkeligt at læse forskellen. Jeg er meget fanget af den selvom jeg kun har læst få sider af den. Jeg kan heller ikke lade vær med at kigge på bogen, da forsiden er så ... pæn og klassisk.

12.25.2010

Nye bøger

Tja... Jeg fik 9 bøger og en skjorte i julegave. Og det er jeg bare rigtig glad for. Problemet er bare at jeg ikke har plads til dem alle sammen. De ligger sådan... Over hinanden. Nogle af dem har jeg også lagt på mit skrivebord og sådan. Jeg kunne snart godt bruge en lille bogreol. Ellers kunne jeg bare kassere en af de kurve jeg har med blade og skolebøger? Det bliver jeg snart nød til.
Nå, men jeg har altså fået de ni bøger, dér. Og jeg vil gerne fortælle, hvad for nogle bøger det er.
Her er en liste:
1. Kadaverdoktoren.
- Den vil jeg gerne beholde og begynde på lige så snart jeg er færdig med Skyggens Lærling og det er jeg snart. Jeg kan ikke tage blikket fra den. Den er så flot og ser så dejlig ud. Den ser også bare så spændende ud og når man læser bagsiden virker den endnu mere spændende. Den skal læses nu! Eller når jeg er færdig med Pagten Med Skandierne...
2. Dødens Terning.
- Den skal jeg også beholde! Jeg har nemlig bind 1 af Den Store Djævlekrig-serien, og jeg vil gerne beholde den, så jeg kan gå videre uden at vente på den på biblioteket. Det orker jeg ganske enkelt ikke. Og hvorfor bytte sådan en god bog? Jeg ved den er god, for det siger alle. Den bliver på mit bogreol.
3. Arthur - Kongen i Stenen.
- Hmm.... Hvis jeg kunne, ville jeg egentlig gerne have den byttet til en bog jeg vidste var noget for mig. Men den er desværre ikke købt i Bog og Idé og der er ikke et byttemærke på den. Lidt surt... Men jeg giver den en chance!
4. Arthur - Grænselandets Konge
- Samme som ovenstående.
5. Arthur - Grænselandet.
- Samme som ovenstående.
6. Regnbuestenen.
- Den bog er jo af en af mine yndlingsforfattere (som jeg har 10 bøger af herhjemme), så den beholder jeg! Den glæder jeg mig også til at begynde på. Det gør mig så glad at se en velkendt bog!
7. Thots Bog.
- Njaæææ... Jeg gider ikke sådan nogle romaner. Sådan nogle bøger, der handler om noget der skete for mange, mange år siden... Om en uddød religion. Jeg er interesseret i Det Gamle Egypten eller... Jeg er det lidt endnu. For et år siden var jeg vildt interesseret i det, men nu synes jeg bare at det er fascinerende, men ikke superduper nice. Tror desværre ikke at den kan byttes...
8. Christoffer Columbus Fantastiske Rejse
- Eh.... Den rejse har aldrig interesseret mig ultra meget og nu kan jeg læse Columbus dagbog. Jeg ved ikke rigtig...
9. Troldmanden Nevø.
- Den har jeg i forvejen, så den kan jeg bytte til en anden god bog.

Favorit:

Top 10 - Albums

Her er der endnu en top 10... Her er det så albums. Jeg synes lidt at jeg har svært ved alle top 10'er... Lidt irriterende. Den her har jeg også ret svært ved, for... Jeg tænker ikke så meget på albummet når jeg hører en sang og dog...
Men den er her:

1) Three Cheers For Sweet Revenge - MCR
2) The Resistance - Muse
3) Danger Days - MCR
4) The Black Parade - MCR
5) Showbiz - Muse
6) Brand New Eyes - Paramore
7) Fame Monster - Lady Gaga
8) Enchant - EA
9) 21th Century Breakdown - GD
10) Opheliac - EA

12.24.2010

God jul

Jeg ville lige tilføje en kort julehilsen, inden jeg skal ned og jule igen.
Glædelig jul allesammen. Håber I får nogle gode gaver og i får fejret, hvad I nu end tror på. Håber I får nydt julefreden med jeres familie eller venner. Håber I ikke at der går ild i noget eller nogen mens I danser rundt om juletræet med lys i. Håber I alle får en vidunderlig aften med jeres familie.
- Te

12.23.2010

Top 10 - Film

Her er der endnu en top 10 for de film jeg bedst kan lide. Det bliver svært for mig...

1) Eternal Sunshine Of The Spotless Mind
2) Avatar
3) Walk The Line
4) Forrest Gump
5) The Hurricane
6) To Verdener
7) Coraline
8) Precious
9) Stardust
10) Det Gyldne Kompas

Jeg kommer til at lave flere top 10'er med film, for den er ikke helt rigtig. Kan bare ikke gøre den mere rigtig lige nu...

4 svar på spørgsmål der ikke har noget med mig at gøre... Og dog

Okay... Jeg sidder nu med en bog fuld af spørgsmål, hvor jeg bare slår op på en tilfældig side...

- Hvilken morder terroriserede London i 1888?
Uh! Uhuhuhuh! Det ved jeg! Det gjorde Jack The Ripper. Den berygtede morder, der aldrig blev fundet. Jeg er lidt skræmt af mig selv, men han virkede genial i mine øjne. Og total klam. Jeg har skrev for mange makabre historier og læst for mange af dem. Tja... Jeg blev ret fascineret af at høre om ham i London med en guide og det hele. Jeg har fået et billede af ham i mit hoved og han er bestemt ikke grim.

- Hvilken amerikansk forfatter skrev om "Cujo", "Ondskabens Hotel" og "Dyrekirkegården"?
I know that! Stephen King! Har tænkt mig at få læst en af hans bøger bare for at prøve. Alle siger at de er så uhyggelige og ja... Jeg kan ikke se hvordan en bog kan være direkte uhyggelig. Jeg vil prøve...!

- Hvem malede "Mona Lisa"?
*Række hånden i vejret* Leonardo Da Vinci! Han var meget speciel. Jeg overvejer lidt at skrive om ham til min næste projektopgave... Hvis jeg ikke skriver om noget andet. Han opfandt næsten så mange ting at uanset hvad man rører ved, har han haft en finger med i spillet. Det lyder fuldstændig utroligt!

- Hvilken by er kendt for en kolossal statue af Jesus?
Uh det ved jeg! Det er da Rio de Janeiro i Brasilien! Jeg gad virkelig godt at få set den inden jeg dør. Ligesom der er så meget andet jeg vil se...

12.22.2010

De gode gamle rollespilsdage... Vender måske tilbage


Da jeg lærte tekstbaseret rollespil at kende havde jeg en følelse. En følelse jeg lige fik tilbage, da jeg læste mine første rollespilsindlæg. Jeg må sige at den følelse og stemning jeg havde var helt speciel. Jeg husker at jeg syntes det lød meget mærkeligt det med at skrive et rollespil. Enten spillede man rollespil eller også... spillede man det. Man skrev det da ikke! Jeg husker at da jeg skrev rollespillet skrev jeg ikke rigtig som om det var en historie. Nærmere som om jeg spillede teater eller spillede rollespil i en skov. Eller sådan havde jeg følelsen af at jeg spillede rollespil. Det var helt nyt og mærkeligt for mig. Jeg skrev i chatboxen med de 3 andre jeg spillede rollespil med og vi skrev frem og tilbage. Jeg frygter at det aldrig bliver som dengang. For det første er en af personerne, der var med, holdt op med at spille rollespil. For det andet er chatten aldrig aktiv. For det tredje er der kommet mange flere med i rollespillene og det er blevet et kæmpe rod. For det fjerde er der mange der højest har lyst til at skrive et indlæg om ugen og de har ikke lyst til at skrive frem og tilbage en aften. Man burde finde sig en ven på en rpg-side, man kunne spille email-rollespil med. En der virkelig havde tid og lyst. For jeg savner virkelig måden det var på dengang!

Muse og bogproblemer

Puha! Jeg får ikke læst særlig meget i øjeblikket. Har ikke læst en bog færdig, men er i stedet gået i gang med en masse jeg har lagt på hylden igen. Fokus. Det er jeg ikke så god til når der er en masse andre ting der sker end læsning. Men nu... Nu må jeg altså holde mig til Skyggens Lærling og ingen andre! Det kan simpelthen ikke være rigtigt at jeg læser 3-4 bøger på en gang! Så tager det jo endnu længere tid at læse en bog færdig. Jeg bliver nødt til at fokusere...

Nu er jeg begyndt at høre mere Muse igen! Muse er så dejlige og... Deres musik er så spacy. Det kan jeg godt lide. "Sing For Absolution" er rigtig god! Men musikvideoen er virkelig mærkelig... Jeg vil aldrig nogensinde forlade sådan et godt band. Jeg vil høre det mere eller mindre, men jeg vil aldrig glemme det eller holde helt op med at lytte til det. Godt nok hører jeg også vildt meget MCR, men jeg tror altså at jeg begynder at høre Muse mere end dem... Måske er det også fordi jeg begynder at høre nogle af Muses gamle sange. De har jo skrevet overdrevet mange. MCR holdte jo en laaaaaaaang pause på 4 år (Den føles langt for MCR-fans), hvor de ikke lavede noget som helst. Så kunne man bare sidde og lære alle deres gamle sange udenad uden der blev lavet noget nyt. Så bliver man lidt trætte af dem...
Muse lærte jeg at kende, da de lige havde lavet deres nye album "The Resistance", som i iøvrigt er vildt godt! Jeg kan rigtig også rigtig godt lide deres album "Showbiz", hvor der er en rigtig god sang, der hedder "Sunburn". Musikvideoen er genial. Det er videoen til "Undisclosed Desires" og "Uprising" også!

Det var lige nogle tanker jeg ville skrive ned...

12.21.2010

Top 10 - Forfattere

Det er mine yndlingsforfattere.... Rækkefølgen er sådan lidt... Den er faktisk lide ligemeget når man kommer længere ned. På de første 4 forfattere kan jeg lide alle deres bøger... Sådan da. På de sidste har jeg bare læst én bog eller en serie af dem.

1) Sally Gardner
2) Philip Pullman
3) Josefine Ottesen
4) John Flanagan
5) Anne Rice
6) Catherine Fisher
7) Rick Riordan
8) Kenneth Oppel
9) Neil Gaiman
10) J.K. Rowling

12.20.2010

Eternal Sunshine of the Spotless Mind


Handling
Lidt kedelige Joel Barish (Jim Carrey (Surprice!)) og sindsforvirrede Clementine Kruczynski (Kate Winslet) stifter et lidt underligt bekendskab, da de møder hinanden helt tilfældigt. Skønt de er to modsætninger er de uforklarligt nok utrolig tiltrukket af hinanden. Selvom de tilsyneladende ikke er klare over det er Joel og Clementine gamle kærester, der netop er blevet skilt efter 2 år sammen. Ikke lang tid før de møder hinanden i toget har Clementine nemlig taget det svære valg at glemme Joel, ved at hyre et firma kaldet "Lacuna" (Der betyder mellemrum eller manglende del. Altså et firma der fjerner bestemte ting fra folks hukommelse) til at fjerne alle erindringer om hendes kæreste. Da Joel opdager dette vælger han at gøre det samme og derved gå i gennem processen selv, som tages mens han sover i sit ejet hjem.
I det meste af filmen følger vi Joel. Vi følger hvordan hans erindringer langsomt bliver slettet fra hans hukommelse, baglæns. Vi går igennem hans minder fra da han så Clementine for sidste gang til den første. Når Joel ser alle de fantastiske, uforglemmelige og glade minder han har haft med sin livsglade kæreste, kæmper han for at beholde mindst et af det, for alt i alt elsker han stadig Clementine.

Min mening
Jeg synes alt i alt at det er en fantastisk film. Den er original og virkelig hjertegribende. Dog er det en meget forvirrende film og jeg måtte se den et par gange før jeg rigtig forstod den. Jeg synes at personlighederne i filmen er nøje gennemtænkt, hvilket filmen selvfølgelig også er. Jeg har selv set den rigtig mange gange og jeg er stadig ikke træt af den. Nu hvor jeg forstår den hundrede procent, kan jeg også koncentrere mig mere om deres forhold og gå ordenlig i dybden. Første gang jeg så den var den ikke lige så god som anden gang... og trejde og fjerde osv. Den bliver nærmest bedre for hver gang jeg ser den. Det af den er så original gør at jeg synes den er meget mere værd at se. Det er ikke bare sådan at man kan se en anden film, der minder så meget om den, at det ville være som at se den samme film. Den er ikke ligesom alle andre amerikanske film, der handler om det samme og slutter på samme måde. Jeg er selv meget overrasket over sammensætningen af hovedrollerne. Jim Carrey, der normalt spiller sjove roller, formår virkelig at få spillet rollen, som den lidt "nederen" Joel, rigtig godt. Kate Winslet spiller som sædvanlig bare lige i top, og hun er oven i købet virkelig smuk med de mange hårfarver!

Top 10 - Bøger

Jeg er meget i tvivl, men jeg laver en alligevel:

1) Jeg, Coriander
2) Nordstjernen
3) Genfødt
4) Incarceron
5) Den Brændende Bro
6) Ravkikkerten
7) Lyntyven
8) Himmelkatten
9) Talentian, Bedrageren
10) Golak

Rækkefølgen er ikke helt rigtig, men jeg kunne ikke placere dem. Men det er i hvert fald nogle af de bøger jeg har nydt allermest at læse. Selvom det er lang tid siden jeg læste mange af dem sidst, husker jeg stadig, hvor meget de betød for mig den gang.

My Chemical Romance - Nanana

Ville bare lige lægge MCR's tekst i sangen "Nanana" ind, så I kunne nyde den...

(Na Na Na...)

Drugs
Gimme drugs
Gimme drugs
I don't need it
But I'll sell what you got
Take the cash
And I'll keep it
Eight legs to the wall
Hit the gas
Kill 'em all
And we crawl
And we crawl
And we crawl
You be my detonator

Love
Gimme love
Gimme love
I don't need it
But I'll take what I want
From your heart
And I'll keep it in a bag
In a box
Put an X on the floor
Gimme more
Gimme more
Gimme more
Shut up and sing it with me

(Na Na Na...)

From mall security
To every enemy
We're on your property
Standing in V formation

(Na Na Na...)

let`s blow an artery
eat Plastic surgery
Keep your apology
Give us more detonation

(More! Gimme more! Gimme more!)

let me tell you 'bout the sad man
Shut up and let me see your jazz hands
Remember when you were a madman
Thought you was Batman
and Hit the party with a gas can
Kiss me you animal

(Na Na Na...)

You run the company?
fuck like a kennedy
I think we'd rather be
Burning your information

let`s blow an artery
eat Plastic surgery
Keep your apology
Give us more detonation

right here
Right now
All the way in Battery City
the Little children
Raised their open filthy palms
Like tiny daggers up to heaven
And all the juvee halls
And the ritalin rats
ask angels Made from neon
and fucking garbage
Scream out "What will save us?"
And the sky opened up

Everybody wants to change the world
Everybody wants to change the world
But no one,
No one wants to die
Wanna try, wanna try, wanna try
Wanna try, wanna try, now
I'll be your detonator

(Na Na Na...)

Make no apologies
it`s death or victory
On my authority
Crash and burn
Young and loaded

Drop like a bulletshell
dress like a sleeper cell
I'd rather go to hell
Than be in purgatory
Cut my hair
Gag and bore me
Pull this pin
Let this world explode

Top 10 - Sange

Her er en top 10 over de sange jeg bedst kan lide. Det bliver lidt svært for mig, men jeg vil forsøge... Rækkefølgen bliver heller ikke helt rigtig.

1) To The End - MCR
2) Nanana - MCR
3) The Only Hope For Me Is You - MCR
4) Bliss - MUSE
5) The Art Of Suicide - EA
6) Undisclosed Desires - MUSE
7) Misguidet Ghost - Paramore
8) Viva La Vida - Coldplay
9) Mary Me - EA
10) The Dragonhunters - The Cure

Jeg vil gerne have lagt nogle links ind, men de ser grimme ud...

12.19.2010

Nordstjernen - Philip Pullman


Nordstjernen er fortsættelsen på Den blodrøde rubin og foregår nu i 1878 altså 6 år efter den første.

Plot
En gammel kvinde opsøger hastigt kontoret S. Lockhart, Finans Konsulent. Kvinden fortæller Sally Lockhart at hun havde tabt alle sine penge til et selskab kaldet Anglo-Baltic fordi skibet har lidt under mange tragedier bla. at 2 skibe var sunket. Der lover Sally at skaffe hendes penge tilbage.

I mellemtiden hjælper Sally's gode ven Jim Taylor en tryllekunstner ved navn Alistair Mackinnon med at flygte fra 2 mænd, som har onde hensigter med ham. Jim tager tryllekunstneren med hjem til sin ven Frederick Garland (hvor Fred og hans onkel Webster Garland eger deres firma for Fotografi shop/Privat detektivarbejde kaldet Garland & Lockhart), da Mackinnon fortæller at han har overværet et mord. Mackinnon mener, at morderen ved, at han kender til mordet og han frygter for sit liv.

Senere går Fred og Jim på detektivarbejde til en spiritist seance og skal se om spiritisten Nellie Budd er en bedrager eller faktisk er spiritist. Mens de er der går Nellie en i trance der forbinder både Mackinnon's syn og Sally's undersøgelse.

Fred opsøger Sally og fortæller hende om det. Så fortæller hun ham, hvad hun ved om den tidligere ejer af anglo-baltic og den nuværende ejer af et firma kaldet Nordstjernen eget af Axel Bellmann. Sally mener, at Mr. Bellman er skyld i Anglo-Baltic's skibbrud til at finansiere Nordstjernen og hun mener, at han er meget ond. De beslutter at finde ud af mere om ham på egen hånd.

Min mening
Jeg synes det er en fantastisk bog. Philip Pullman har gjort et formidabelt arbejde. Hele historien i sig selv er virkelig godt fundet på og han formår virkelig at få revet én med i historien, så man bare ikke kan slippe bogen. Når jeg læser tilfældigt i bogen går det op for mig at der ikke er en eneste side i hele bogen som jeg ikke kan lide. Ikke en sætning. Ikke et ord. Hele bogen er perfekt og genial. Lige efter min smag. Jeg synes ikke nogle burde undgå denne på biblioteket. Alle skal læse den. Den er fantastisk. Den er min absolutte yndlingbog!
Jeg skulle helst skrive hvad jeg ikke kan lide ved den, men der er intet ved selve bogen jeg ikke kan lide.

Fakta
Forfatter: Philip Pullman
Forlag: Sesam
Antal Sider: 332
Udgivet: 2007

Andre i serien
1) Den blodrøde Rubin
3) Tigeren i brønden
4) Tinprinsessen

Percy Jackson og Uhyrernes Hav - Rick Riordan

Detaljer:
Forfatter: Rick Riordan
Forlag: Carlsen
Oversætter: Vibeke Nielsen
Sidetal: Ca. 306
Originalsprog: Engelsk
Andre bøger:
1) The Lightning Thief (Oversat til Lyntyven)
3) The Titan's Curse (Ikke oversat)
4) The Battle of the Labyrinth (Ikke oversat)
5) The Last Olympian (Ikke oversat)
6) The Lost Hero (Ikke oversat)

Plot:
Percy Jackson er vendt tilbage til det normale liv efter en sommer i halvblodslejren. Efter et normalt skoleår håber han på at slutte det igen med ro og orden. Men så let skulle han åbenbart ikke slippe. Percy og hans ven Tyson bliver nemlig pludselig angrebet af nogle sultne kannibaler midt i gymnastiktimen. Percy bliver heldigvis redet i nødens stund af sin gamle veninde Annabeth, som kommer med dårlige nyheder vedrørende halvblodslejren.

Det magiske skjold som forhindrer uhyrer i at komme ind i lejren er nemlig blevet forgiftet og hvis ikke de finder en modgift bliver halvgudernes eneste sikre tilholdsted destrueret. Og der er kun en ”tilgængelig” modgift: Det gyldne skind, som befinder sig på uhyrernes hav. Uhyrernes hav er, i menneskenes verden, Bermuda trekanten.
Men Percy har nok at bekymre sig om, da han drømmer mærkelige drømme om sin ven, Grover. Han er nemlig ret sikker på at drømmene er virkelige og at Grover derfor er i frygtelig fare.

Og ikke nok med det er der næsten ingen der tror på ham bortset fra Annabeth. Der er derfor ingen hjælp at hente.
Hvordan skal han både kunne redde sin ven og lejren, uden at miste det ene eller måske begge dele?

Min mening:
Jeg er virkelig ikke særlig glad for at bogen er slut, men jeg er vildt glad for at der er flere. Jeg synes det er en rigtig god og sjov historie. Der er mange der siger at den minder om Harry Potter, men jeg må sige at jeg ikke kan se nogen lighed overhovedet. Noget der kan irritere mig er at hovedpersonen og hans venner altid slipper godt fra alt ting. Det gør den lidt forudsigelig med tiden. Bogen er rigtig sjov og jeg blev tit tysset på i frilæsning, af min lærer, fordi jeg begyndte at grine.

Detaljer:
Forfatter: Rick Riordan
Forlag: Carlsen
Oversætter: Vibeke Nielsen
Sidetal: Ca. 306
Originalsprog: Engelsk
Andre bøger:
1) The Lightning Thief (Oversat til Lyntyven)
3) The Titan's Curse (Ikke oversat)
4) The Battle of the Labyrinth (Ikke oversat)
5) The Last Olympian (Ikke oversat)
6) The Lost Hero (Ikke oversat)

Den Blodrøde Rubin - Philip Pullman

Denne anmeldelse blev aldrig så god. Den er også ret gammel... Men jeg poster den alligevel. Når jeg har genlæst den (hvilket jeg bare skal) skriver jeg den om.

Den blodrøde rubin er en fantastisk bog der foregår i 1872.
Den handler om en 16-årig pige ved navn Sally Lockhart der lige har mistet sin far ved en frygtelig og mystisk ulykke på åbent hav.
Derfor må hun bo hos sin onde tante der ikke kan fordrage Sally.

I starten af bogen kommer Sally til at dræbe en mand bare ved at sige 3 ord: De Syv Velsignelser. Efter det kommer Sally ud for en masse mærkelige og farlige ting som hun ikke kan klare alene, selvom hun er en stærk og klog pige og er en fantastisk skytte.

Heldigvis får hun hjælp af to personer ved navn Jim og Frederick.
Frederick er fotograf og hans "firma" er ved at gå konkurs. Så Sally vægler at blive deres bogholder og firmaet bliver reddet. Hun får til gengæld lov til at blive boende.
Sally bliver Bla. jaget af en gammel kvinde ved navn Mrs. Holland.

Mrs. Holland er ude efter en rubin som Sally har arvet.
Mrs. Holland er ude på at dræbe hende og sender en masse store mænd ud for at gøre det.
Mr. Holland eger også et dystert herberg for fulde sømænd der ikke orker at tage til byen. Der holder hun på en lille pige ved navn Adelaide på kun 9 år. Adelaide er til stor hjælp for Sally og hendes venner og måske kan de slippe godt fra Mrs. Holland og hendes skumle planer.

Jeg synes den er fantastisk. Har tænkt mig at genlæse den som den første bog nogensinde. Jeg har aldrig genlæst en bog før, men det må jeg altså! Sproget er virkelig godt og man bliver meget hurtigt revet ind i historien. Denne bog var næsten taget tilfældigt ned fra fantasyhylden på mit bibliotek og jeg er virkelig glad for den tilfældighed. Det er en af de mest spændende og gode læseoplevelser, nogensinde. Før jeg vidste af det var jeg færdig med bogen, hvilket førte mig direkte til bind 2. Noget der kan irritere mig ved serien er at de alle er selvstændige. Det burde vel være godt, men det synes jeg ikke at det er i rigtige spændingsromaner. Der er næsten ingen tråde der skal samles når man går over til næste bog. Bogen starter og slutter som en normal bog og det bliver for det første lidt urealistisk, at hovedpersonen oplever så mange ting på et liv. For at sammenligne med en anden spændingsroman, der dog er meget anerledes: Mænd der hader kvinder er en fantastisk spændingsroman (Har jeg hørt fra min mor). Der er mange tråde der skal samles, hvilket gør at man bliver nødt til at læse bind 2. Det er der ikke i denne serie. Der er nogle, men ikke nok til at det virker realistisk.
Men så meget gør det heller ikke for resten ved bogen/serien er fantastisk.

Andre bøger i serien:
2. Nordstjernen
3. Tigeren i brønden
4. Tinprinsessen

Fakta om "Den blodrøde rubin":
Oversætter: Hans Palle Mortensen
Anvendelse: Fra 12 år
Genre: Spænding.
Officielt navn: The ruby in the smoke
Sider: 142
Forlag: Sesam

Morgenvandrerens Rejse - C.S. Lewis


Der er ikke så meget over den her anmeldelse, da det er en jeg har skrevet på Boggnasker.dk

Morgenvandrerens rejse er femte bind i serien om den fantastiske verden, Narnia.


Handling:
Da Lucy og Edmunds forældre skal til Amerika, må søskendeparret tilbringe sommerferien med deres forfærdelige fætter Eustace og hans forældre. Inde på de to søskendes værelse er der et maleri af et skib som de synes er vældig flot. Eustace har aldrig kunne lide maleriet og da de pludselig blev suget ind i det, så de pludselig havnede på et ukendt hav et ukendt sted, kunne han ikke ligefrem bedre lide det. De bliver heldigvis redet af et skib kaldet Morgenvandreren, hvor selveste kong Caspian og den tapre mus Rippitjip er om bord. Caspian og hans besætning er i færd med at finde syv venner af Caspians far der har været forsvundet meget længe. De tre børn kommer på en eventyrligt rejse, hvor de møder fantastiske væsner og den store løve Aslan.

Min mening:
Denne bog har taget mig meget lang tid at læse, da jeg synes den har været lidt kedelig i forhold til de andre Narnia-bøger. Den har skuffet mig lidt. Det er en gammel bog og sammenlignet med alle de spændende fantasyromaner der er på marked i dag er den som sagt lidt kedelig. Bogen er og bliver altid en børnebog og det kan så sandelig mærkes. Dog er det selvfølgelig en meget hyggelig bog at læse med fine billeder. Bogen er rigtig god til højtlæsning. Jeg vil anbefale den til mindre børn, men den går selvfølgelig også til unge og voksne.

Fakta om bogen:
Forfatter: C.S. Lewis
Forlag: Borgen
Oversætter: Niels Søndergaard
Originaltitel: The Voyage of the Dawn Treader
Andre bøger i serien:
1) Troldmandens nevø
2) Løven, heksen og garderobeskabet
3) Hesten og drengen
4) Prins Caspian
6) Sølvstolen
7) Det sidste slag


Du kan også læse anmeldelsen her: http://www.boggnasker.dk/vbforum/fantasy/9901-morgenvandrerens-rejse-c-s-lewis.html

Top 10 - Bands og sangere

Nu kan jeg meddele at jeg lige er blevet færdig med min novelle "Meningsløst Bankeri". Den er meningsløs og mærkelig. Jeg er så glad for at den blev færdig!

Nu vil jeg skrive lidt om min musiksmag. Jeg vil lave en top 10 med de bands/sangere jeg bedst kan lide... Det bliver ret svært, men jeg skal prøve. Rækkefølgen er heller ikke så vigtig...
Du får den her:

1) MCR
2) MUSE
3) Emilie Autumn
4) The Cure
5) Paramore
6) The Beatles
7) Coldplay
8) Green Day
9) Lady Gaga
10) Dúné

Alle de her bands kan jeg lide flere sange fra. Elsker at lytte til... De er dejlige...

Mig og noveller #2

Her er fortsættelsen:

- Meningsløst Bankeri
Denne novelle kom ud af det blå fordi jeg begyndte at stille mig selv spørgsmål. Jeg spurgte mig selv om jeg troede på. Så begyndte jeg at forestille mig et spil. Med en kop der igen og igen blev banket ned i bordet, mens en ung mand bliver ved og ved med at spørge, hvad manden på den anden side af bordet tror på. Igen og igen svarer han: "Nej..." For mere er der ikke at sige. Den unge mand bliver ved. "Nej..." siger den anden. Det sidste spørgsmål den unge mand stiller er "Tror du på magi?" og den anden svarer atter "nej...". Den unge mand slår med terningerne i koppen, får kun seksere og får alle øjnene til at forsvinde. Han spørger igen. "Tror du på magi?" og den anden svarer "ja..." for mere var der ikke at sige.
Denne novelle er jeg ikke færdig med, men jeg tror at jeg bliver det. Jeg er ikke nået så langt og den er - som titlen siger - meningsløs. Jeg er ret sikker på at jeg får den færdiggjort.

- Offer
Denne novelle har mange sagt var godt skrevet, skønt den bare kom spontant. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle skrive om i starten. Det kom bare. Jeg prøvede at lave lange, beskrivende og skarpe sætninger. Sådan nogle sætninger der skal spyttes ud af oplæseren. Jeg er ikke færdig med den og jeg tvivler på at jeg bliver det, da jeg er bange for at ødelægge den.
I starten hører man skrigende mennesker og gøende hunde. Midt i mængden af løbende mennesker ser man en lille pige der græder hjerteskærende. Ingen kan høre hende, ingen bemærker hende - Hun er forladt af sine forældre der var omkommet, blevet til en støvsky. De var simpelthen blevet dræbt at en bombe. Hun græder og græder. Hun er helt alene. Hendes søskende er alle døde. Mere har jeg ikke skrevet, men jeg tror at den slutter med at en af hendes søskende finder hende. En overlevet.

- Workshop
Denne novelle kom til mig mens jeg sov. Jeg drømte om en klasse i et meget underligt lokale, hvor jeg var vikar. Det var noget med nogle kvadratiske trækasser i stedet for borde. I min novelle er læreren ikke mig, men en langhåret mandlig lærer. Han elsker at se blod og død og den klasse han skal undervise, kommer så sandelig også til at se dette. I normale klasser kommer man på et tidspunkt til at dissekere frøer eller grisehjerter. I denne klasse skal de dissekere mennesker.
Jeg håber virkelig at jeg bliver færdig med den, men hver gang jeg skriver videre på den går den over grænsen. Det virker i forvejen grænseoverskridende at dissekere mennesker, men for mig kommer den først senere. Jeg holder meget af idéen om sådan en mærkelig klasse og en klam lærer. Synes den blev rigtig god til at starte med, men jeg gik i stå. Jeg har senere lavet et rollespil der er inspireret af denne novelle.

Det var næsten alle de noveller jeg har skrevet gennem tiden. De andre synes jeg er så dårlige, at jeg ikke vil vise dem.

Mig og noveller

Jeg aner ikke hvorfor, men jeg har et kæmpe problem: Jeg kan næsten aldrig færdiggøre en novelle. Jeg tror jeg er gået i gang med 10 hvor kun 3 blev færdiggjort. Det er vildt irriterende!
Her er en liste for hvilke noveller, jeg er gået i gang med og kort hvad de handler om + novellens tilstand:

- Havenissens forbandelse:
Det er den eneste novelle jeg har færdiggjort, som blev bare nogenlunde. Kan faktisk godt lide den... På en måde. Den novelle er den eneste novelle jeg har lavet i en serie jeg kalder "Åndsvage Gysere", som jeg håber at få laver flere med. Har faktisk allerede planer om et par stykker...
Den handler om en typisk (tror jeg) teenagedreng, der hader sin lillebror og sine forældre. Han skal (Som sædvanlig) på tur til Østrig. Der skal de bo i et hus, hvor en lille grim havenisse holder til i haven. Teenagedrengen får et meget dårligt bekendtskab til denne havenisse der nærmest vender sig om og glor på ham uanset, hvor han er. Og det er jo ikke rart?

- Husker du?
En novelle jeg skrev på 10 minutter. Den blev ret så mærkelig og forvirrende, fordi jeg havde aftalt ikke at slette noget når først jeg havde skrevet det (bortset fra stavefejl). Den er ikke så lang, så der er ikke så meget at sige om den... Men jeg blev færdig med den!
Jeg tror nok den handler om en dreng/pige, der tænker til en person...? Tror det er en han. Han prøver at få denne person til at huske noget. At de har kendt hinanden - Måske været gode venner. Han fortæller om en gang, hvor de var under et træ. I baggrunden, mens han tænker til personen, hører man en mandestemme, der hele tiden råber at ham der tænker skal komme. Han bliver også ved med at sige at han bor blandt mordere...

- Håb
Jeg hader den. Jeg er fjende med den (Hvis man kan være venner med en, kan man også være fjende med en). Den er dårlig og man kan nemt misforstå den til noget den ikke skulle handle om! Blev aldrig færdig med den og den er meget kort...
Den handler vist om et par af en art, der er i knibe på en måde. Måske er de ved at dø - Jeg aner det ikke! Manden/Drengen prøver forgæves at give kvinden/pigen håb. Hun har mistet det. Er blevet tom. Han gør hvad han kan, men hun har givet alt op...

- Julenovelle
En novelle jeg skulle skrive i anledning af en jule-tingeling-dag på min skole. Den blev elendig og den var rigtig hurtigt skrevet. Blev færdig med den. Det værste var at jeg skulle læse den op for hele min skole - Jeg ville meget hellere læse en bedre novelle op, men det skulle jo være den fordi det var i forbindelse med det der jule-dims.
Den handler om en dreng der tidligt om morgenen, dagen før jul oplever sit hus brænde ned. Pga. det må han bo hos sin tante og holde jul uden gaver, fordi de brændte ned med huset. Da han så, lillejuleaftensnat ønsker at alt var som før, vågner han og finder sig selv i sin egen seng. Han går ind i køkkenet og forhindrer huset i at gå i brand, da han slukker kalenderlyset. Han fik altså gjort det hele godt igen og han kunne holde jul næste dag.

Det er blev kun halvdelen - Jeg skriver resten i næste blogindlæg, så de ikke bliver for lange.

12.18.2010

Top 10 - rollespilskarakterer 2#

Okay...
Der er sket rigtig meget siden sidst jeg skrev min top ti selvom det end ikke er en måned siden... Eller er det? Det kan det da umuligt... Whatever! Måske skulle jeg lave en vær uge som i "Boogie"... Her står den så fint:

1) Moris Anne Neniry (Stadig!)
2) Tito Sean Valentine (Solidt på sin 2. plads...)
3) Gabriel Charsty (Der bliver han vel lidt tid endnu...?)
4) Monique Giselle Celesté Manon (Sidste gang: 7. pladsen)
5) Mirjam (Sidste gang: 4. pladsen)
6) Jim Taylor (Sidste gang: 5. pladsen)
7) Prins Charming (Sidste gang: 6. pladsen)
8) Angelica Lénore (Ny!)
9) Marian Grint ( Ny!)
10) Silena (Sidste gang: 8. pladsen)

Jeg har lige fundet ud af at det var for 10 dage siden... Så det var ikke en måned siden...
Det fede her er at jeg kan lide dem alle! Undtagen den sidste...

Once upon a time...


Nu er det snart jul og sneen ligger over det meste af Europa. Al den snak om global opvarmning lyder som store løgne, tidligt om morgenen eller bare resten af dagen, når vi mærker den bidende kulde, der sniger sig igennem vores varme overtøj. Når jeg selv sidder i mit varme hjem ved min computer og skriver med andre, på noveller eller historier kommer så mange tanker til mig. Jeg spekulerer rigtig meget over mange ting. Jeg grubler over ting der aldrig før er faldet mig ind. Mærkeligt tanker bliver lukket ind når jeg ikke bliver tvunget til at gå udenfor fordi "vejret er så dejligt!". Det er koldt og selv min mor vil ikke få mig ud i kulden. Det er dejligt at have fred til at opfinde ting at skrive nu hvor jeg er stoppet med at skrive på min historie. Måske kommer jeg tilbage til den, men jeg tror det ikke. Nu vil jeg hellere begynde på noget endnu bedre. Noget mere genialt og originalt, som folk ikke kalder "en efterligning af den og den bog". Det er ret irriterende hele tiden at være bange for at tingene ligner en anden bog. Der er altså skrevet for mange bøger! Jeg drømmer meget om at starte en ny genial historie der aldrig er set før. Jeg hader virkelig når jeg starter på en historie jeg aldrig før har set og efterfulgt finde ud af at der er en historie der ligner den rigtig meget. Det skal bare ikke ske.
Nu hvor jeg ikke skriver på Hell (Min historie jeg skrev på før, som lignede en anden for meget) har jeg en ny genial historie at skrive. Jeg vil aldrig skrive på flere ad gangen. Det går altid galt.

12.14.2010

Top 10 - Rollespil

Nu har jeg rollespilskarakterer og der mangler da en top 10 til rollespil. Det har været meget svært for mig at finde rollespil jeg synes vare gode nok og ikke mindst, at placere dem.

1) Cirque Du Pouvoir
2) Vampire And The Hunters
3) Gadens Beboere
4) Rollespillet
5) Klassiske Tider
6) Velkommen Til Eventyrland
7) Ripper High School
8) Det Uendelige Rollespil
9) En Uddød Race
10) Det Store Uvejr

Det sidste rollespil var bare en jeg tog, for jeg kunne ikke finde flere jeg kunne lide.

12.08.2010

My Chemical Romance - Covered in cake

BIG NEWS: Moris er ked i øjeblikket. Det er lettere tragisk.
Det er så tragisk at det fortjener en ked smiley - ):
Moris er ikke kun ked. Hun er knust. Og det er hendes egen skyld. Hun ved det selv. Det er næsten det værste.

My Chemical Romance
De er geniale. Det er svært at sætte ord på, hvorfor jeg synes det, men det er deres tekster, musik og gemte mening.
Citat fra sangen "To The End" - "If you ever say never too late. I'll forget all the diamonds you ate. Lost in coma and covered in cake."
Det giver måske ikke så meget mening når man læser ordene, men hvis man virkelig tænker over, hvad det kan betyde lyder det faktisk utrolig... grimt og samtidig smukt. Genialt skrevet.
Oversættelse: "Hvis du nogensinde siger aldrig for sent. Glemmer jeg alle diamanterne du åd. Væk i koma og dækket af kage."

Top 10 - rollespilskarakterer

Her er en top 10 af de bedste rollespilskarakterer jeg har:

1) Moris Anne Neniry
2) Tito Sean Valentine
3) Gabriel Charsty
4) Mirjam
5) Jim Taylor
6) Prins Charming
7) Monique Giselle Celesté Manon
8) Silena
9) Ester Ginger
10) Immanuel Kristensen

Nogle af dem vil jeg skrive om på et tidspunkt. Jeg vil ikke skrive om de tre sidste, da de intet betyder for mig. Kunne bare ikke finde andre at indsætte...

Rollespilskarakterer

Det jeg nok bedst kan lide ved rollespil, er at pusle med mine karakterers personlighed. At lave unikke karakterer jeg selv bestemmer over. Jeg elsker at finde navne til mine karakterer. Jeg kan bedst lide at give dem specielle navne eller opfinde nogle selv. Det er sjovt at give piger drengenavne. Aner ikke hvorfor. Når jeg giver en pige/kvinde et drengenavn bliver navnet automatisk et pigenavn. F.eks. har jeg en karakter jeg kalder Moris. Det er jo et drengenavn, men for mig et det et pigenavn. Jeg kan ikke forestille mig en dreng der hedder Moris. Det ville være det samme som at være dreng og hedde Rose! Jeg vil gerne vise jer nogle af mine mennesker. Mine dukker. Mine marionetdukker. Fortælle hvem jeg bedst kan lide.